den menneskelige kamæleon

woody allens mockumentary zelig fra 1983 er en finurlig lille skildring af en radikal konsekvens af et menneskes behov for at passe ind. den ubetydelige leonard zelig, spillet af hr. allen selv, besidder en fantastisk evne til at transformere sig til komplette spejlinger af de mennesker, han omgås. han kan blive mørk af hudfarve, han kan blive psychoanalytiker, han kan blive en dygtig nazi soldat. kritikkerne er åbenlyse, men skarpt og morsomt afbilledet -eksempelvis understreges det hvorledes denne jødiske kamæleon særligt er en trussel mod kkk! til sidst forsvinder zelig helt som subjekt. det er først gennem kærligheden (mellem ham og hans psykiater) han kan finde sit oprigtige selv.

den fiktive dokumentar er bygget op som en collage af billedklip; klip fra zelig's 'virkelige liv' er filmet i en sort-hvid vintage stil fra 20'erne, samtidige interviews af akademikere er filmet i farver, her kan bl.a. nævnes kunst kritiker susan sontag og forfatteren saul bellow, som kommenterer på fænomenet, og der bruges historiske klip fra 20'erne og 30'erne.

zelig er både en satire, en komedie, en tragedie - men aller mest en smuk kærlighedshistorie.