det sidste af det bedste

... apropros forår og feel good-poesi og alt af det bedste, så er det værste simpelthen at genlæse en digtsamling, som man så ikke længere syntes er det bedste. dén digtsamling er selvfølgelig søren ulrik thomsens 'det værste og det bedste'. kun linjerne 'det bedste er når du lukker din hånd / din kølige, fregnede hånd om min pik / og planter den midt i verden', er stadigvæk de bedste, mest fordi det er ret godt gået at skrive noget så rørende romantisk, der indeholder ordet 'pik'.


men under alle omstændigheder fandt jeg så alligevel noget af det bedste, nemlig allerbagerst i bogen, hvor søren ulrik thomsens parafraser bukowski's 'the worst and the best'. det her digt er mere sarkasme end sødsuppe, mere sur gammelmand / cool lebensgeniesser og langt mindre sentimental end resten af bogen (især kan jeg lide alt det værste)


Mønttelefoner og 
billeder af gamle kærester
det er det bedste


småhandlende, villaer og
'vi andre skal jo også være her'
er det værste


det bedste er
kaffebar, natradio og
piger der lugter af skyllemiddel


det værste er
folk der skriver mig op i deres kalender og
folk der siger at Jesus elsker mig


at køre fuld i en taxi og
at få det hele gratis fordi jeg kender ekspeditricen
er det bedste


banker, gågader og provinsbyer 
er det værste


det bedste er
regnvejr på film og
larmende rock i enorme haller


gallerier og politibetjente
er det værste


afdankede hoteller og popmusik i bilen
er det bedste


det værste er
arbejde og 'spændende mennesker'


det bedste er
lufthavne og overfyldte banegårdshaller -
internationale tog
det er det bedste
for mig.