nogle gange kan man virkelig få afløb for sine hverdagsfrustrationer via kunsten. det fik jeg i sidste uge da jeg for første gang stiftede bekendtskab med mariel claytons perverse, men humoristiske barbiedukke-fotografier. efter en ulidelig måned som ufrivillig hausfrau (eller måske nærmere mor?) for min 31-årige tyske mandlige sambo, forestillede jeg mig nemlig scenarier som disse her:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar