Fordi året går mod sin ende og fordi nostalgi over alle bøger læst og forladt igen og fordi alle gør det og fordi det altid er sært beroligende at skrive lister:
Lampedusa: Leoparden fordi alle de overdådige middagsselskaber, silken, krinolinerne, den lumre dekadence, hovmod og forfald. Og fordi noget så simpelt som en rituel suppeopskænkning kan fremmane en så faretruende stemning:
'Fyrsten øste selv suppen op, en kær byrde, der symboliserede pater familias' øvrige pligter. Men denne aften hørtes for første gang i lang tid potageskeens truende klirren mod indersiden af terrinen, et tegn på stor, endnu undertrykt, vrede: en af de mest frygtindgydende lyde, man kunne forestille sig, som en overlevende søn sagde endnu fyrre år efter.'
Agamben: Language and Death fordi al den tiltro til sproget!
Rilke: Testamente fordi Rilkes sublime patos, fordi al den knuende ensomhed i de lidt ufærdige, forvirrede notater, fordi en higen efter kærlighed ganske enkelt. Fordi digterens umulige længsel efter en stilhed, hvori kærligheden kan overvintre og bo:
'Ack, vi var överens om att tystnaden skulle bestå mellan oss: den skulle ha varit denne vinters lag, hård og väldig-, men i gengäld skulle vårt saktmod ha tagit sit början, och inte bara det, mildheten i det uträttede skulle ha funnits i mit hjärta. Kanske - nödvändigheten var så enorm - skulle vi ha varit starka nok at tiga, - inte vi bröt tystnaden, ödets mun öppnades och överöste oss med underrättelser.'
McCarthy: The Road fordi en bog aldrig før har knust mit hjerte som denne og Blood Meridian fordi jeg ikke kan huske hvornår en roman har forekommet mig så umulig ørkesløs og uigennemtrægelig voldelig, men samtidig så ufattelig nøjsomt poetisk beskrivende; en mistillidserkæring til menneskene, men en kærlighedserklæring til landskabet; til sproget, der maler landskabet.
Cia Rinne: Zaroum warum? darum!
Celan: Die Hand voller Stunden fordi jeg aldrig får nok af alt det hår i Celans digte og fordi jeg aldrig får nok af sætningen: mit dem blau deiner / Augen / deckst du den Tisch unsrer Liebe: ein Bett zwischen Sommer / Und Herbst.'
Klougart: Stigninger og Fald fordi det er ordene der bestemmer, hvor teksten løber hen.
Shakespeares Sonetter fordi Robert Wilson og Rufus Wainwrights komplet barokke, queer og hjertegribende nyfortolkning på Berliner Ensemble i vinter huskede mig på, hvor højt jeg elsker de sonetter.
Baudrillard: Forførelse fordi den har lært mig at læse på en radikal ny måde og fordi jeg her har fundet et akademisk carte blanche til at hengive mig til tegnets rene, forførende overflade.
Alt af Simon Grotrian fordi jeg her kan vælte mig rundt i overdådige poetiske overflader
Frank: Små guder fordi jeg er en sucker for poetisk tristesse og fordi disse linjer men knivskarp præcision indfanger sorgen, der er svær at tale om: 'at være efterladt / på den anden side blandt gamle fotografier / og sengetøj, madopskrifter og håndskrevne / mærkater på syltetøjsglas.'
Antologi: Ny tysk poesi især fordi Raphael Urweider:
norma und ich ist ein gedicht
ein textgeflecht ein dickicht in dem
nur norma und ich platz finden norma
und ich schlagen uns durch das gedicht
und errichten uns ein zelt in einer lichte
norma und ich schlafen eng unser
zelt ist aus worten die uns bedeuten
Ingen kommentarer:
Send en kommentar