Alphabet Symphony

Williams opfører 'Alphabet Symphony'

For at komme i humør til weekendens FLUXUS konference her i Berlin læser jeg Emmett Williams 'My life in FLUX and vice versa', som mest af alt er en virkelig sjov bog, ligesom FLUXUS mest af alt og VIGTIGST af alt bare er virkelig, virkelig sjovt. og virkeligt ikke så meget mere. og, gud, hvilken befrielse. yndlingsværket er Williams 'Alphabet Symphony' - en performance, hvori hvert bogstav er udskiftet med en genstand / gestus, og således forlader digtet ikke bare bogsiden, det vandrer endda frejdigt ud af det symboltunge alfabet og etablerer sig som sådan rigtig begivenhed i et rum, så ordet 'kærlighed', for eksempel, bliver til en helt konkret, ret absurd, ganske underholdende begivenhed, præcis som i real life.

Williams skriver: 'This is a symphony in which you can spell 'Love' by smoking a cigar, blowing a silent dog whistle, eating a chocolate éclair off the floor on all fours doggy-fashion, and tooting a little ditty on the flute. That's the way it was spelled during the first performance in London 1962. In Paris, the same year, I acted it out by blowing a toy horn, gazing at the audience through the hole in a cored apple, ripping a piece of cloth, and eating a hard-boiled egg extracted from the womb of a medical-school model of a pregnant women.'