'Vi vil have historier for at komme igennem vores plotløse liv'

'Det er fortællingen om at flytte sig, fortælingen om at gå på stier og fare vild. Vi vil have historier for at komme igennem vores plotløse liv.' 


Morten Søndergaards 'Processen og det halve kongerige' er ellers et perfekt eksempel på, hvordan selv lange tekster sagtens kan være helt plotløse og stadig en ren lise at læse. Morten går igen rundt i sproget og ordene bliver til bevægere, der sender det skrivende/tænkende/talende (altså helt sproglige) jeg tumultisk rundt i verden, hastigt fra fortid til nutid og igennem stadig flere og flere rum. Et sted hedder det: 


'Floden ligger og grubler over sine bredder, skyggerne og fiskestimerne, floden drejer på en tillokkende måde og strømmer ind i eftermiddagen, det er hele processen og det halve kongerige, hvem vil ikke gerne være på vej og nå frem på samme tid?'.


Jeg er ikke Kafka-ekspert og jeg har heller ikke (gisp) læst 'Processen', men jeg forestiller mig, at Mortens titel her refererer til, hvordan sproget som sådan kan forstås som en (lykkelig) absurd og uendelig proces. Et sprog uden facit, fremdeles i bevægelse; en vild og egenrådig (u)fornuft. 


'Jeg går tur mellem brombær og vinbjergsnegle, heropppe gror alting helt vildt, dagen er fuld af grøde, og grøde er et godt ord på dansk, det minder om dansk grød, se, der ligger en død hund, dens bug er en grød af maddiker, og de maddiker legemliggør ordet grøde, jeg er liderlig og tænker på din levende krop i eftermiddagssengen.'


Det er altså ret vildt at gå fra (morgen)grøde til grød til rådnende hundemave til liderlighed. via en mærkelig logik legemliggør maddiken ordet, og ikke omvendt. og den døde hund bliver en ihukommelse af den elskedes levende krop. sådan er sprogets hastighed altså; utæmmelige flugtlinjer af betydningsforskydning. og det er ordene, der bestemmer vores bevægelse i verden:


'Jeg r ikke, hvor jeg skal være, og verbet at være er stærkt bøjet på de sprog, jeg kender. At være er det stærkest bøjede ord, det ord, man må lære udenad. På fransk er verbet at være sammensat af ord fra tre forskellige ordstammer og afspejler således menneskenes besvær med eksistensen.' 


...og så tror jeg godt man kan sige, at Morten Søndergaard er helt igennem konkret, også når han skriver sådan helt 'ukonkrete' og 'fortællende' tekster er han konkret, ordene forankret i materien = to sider af samme sag:


'Det starter og slutter i det konkrete, fysikerne fortæller, at de ikke kan finde det sted, hvor hvor materien slutter, og rummet begynder. Ordene og tingene har det på samme måde: Når man bevæger sig ned i ordene, møder man mindstedele, der bliver til ting. Til sidst når man tingenes bagside, og når man kommer igennem dem, tingene, møder man mere sprog.'