Jeg har aldrig før hørt om Andreas Pagoulatos (og Google har tilsyneladende heller ikke rigtig hørt om ham), men det har Arena til gengæld og heldigvis. Arena Kontra #2 (2011) udgøres således af hele to små chapbooks: Pagoulatos note-digte-værk 'Stride' både på græsk & på dansk, og jeg syntes jo at allerede at det er en fin og lidt dekadent luksuriøs gestus.
Pagoulatos skriver på et sorgfyldt sprog. Tunge digte, der minder om efterår, syntes jeg. Bogens slutnoter er noget af det bedste:
'Mens tingenes fuldkommenhed visker os ud, forviser mine handlinger mig til en stum topos, hvor tiden lader til at flyde uden lyd. Tavsheden pulserer kun rådvildt. Mine fagter gør mig til fange. Jeg skriver, og mit subjekt bliver visket ud, mine ord sletter de objekter, som netop opsporer og markerer deres tilstedeværelse, med pennens pletfrie vold, på papirets defensive jomfruelighed. Ordene og fjernelsens, udslettelsens 'magiske' formåen...'
Ingen kommentarer:
Send en kommentar