fragmenter, forskellige

fragment 1#:

min allerførste forelæsning på litteraturvidenskab handlede meget passende om Sappho og det problematiske ved at oversætte digte, og jeg husker tydeligt hvor fint Elisabeth Friis citerede Ezra Pounds 'make it new' og pegede på, at det ikke bare var hvad som helst, der skulle gøre nyt, men netop 'it' - altså at læse de gamle og også de ældgamle tekster igen og igen og på den måde fremdeles aktualisere litteraturhistorien. siden da har sappho været min lidt dårlige samvittighed, og en fast deltager på min uendelige 'to read' liste. det blev så sara stridsberg, der endelig formåede at gøre sappho ny for mig. hun læste sapphos digte inderligt og inspirerende som fragmenter på tærsklen mellem nærvær og fravær, skrift og stilhed. nu har jeg så endelig anskaffet mig sapphos samlede fragmenter i en smuk, engelsk udgave: 'If not, Winter'. og der er vitterlig noget helt utroligt fængslende ved de små, løsrevne tekster - ofte bare et eller to ord indhegnet af parenteser af for evigt tabt skrift, lakuner af tavshed:

)
)
)
)beautiful he
)stirs up still things
)exhaustion the mind
)settles down
)but come O beloveds
)for day is near

eller

)
)quit
)
)luxurious woman
)
)
)

og

)
)
)
)thought
)barefoot
)
)
)
)

fragment 2#:

en anden slags fragmenter er donna stoneciphers (hvilket perfekt forfatternavn!) vidunderlige små miniature-fortællinger / prosa digte i værket 'The Cosmopolitan'. Bogen udgøres af 22 'indlæg', som hver især indeholder omkring 10 små tekststykker, hvori tilfældigt udvalgte fragmenter fra andre værker på nærmest umærkelig vis indflettes. bogen indfanger helt mirakuløst en atomiseret, men også ufattelig rig kosmopilitisk livserfaring. på en gang misplaceret og på helt rette sted, hvirvler digtene omkring en helt uoverskuelig globaliseret virkelighed, men altid med øje for den mindste underfundige detalje.
digtene er så meget over det hele, at de også er ingen vegne eller også er det omvendt. jeg læser The Cosmopolitan i bittesmå bidder ligesom jeg ville spise en virkelig god chokolade og jeg har aldrig lyst til at blive færdig med den bog!

'Trying to remember her dream in the plane was like trying to sieve water from water. It was like trying to look at one's eye with one's own eye, without the aid of the mirror's galactic eye. She thought the life vest far to complicated, and sat back and closed her eyes. The dream had been full of schadenfreude.'

og:

''Tomorrow' may be space, but 'today' is time, time drowning in its own moat, time watching its own dimensions float, deflate from a castle down to a vestibule. In the Paris of the Prairies they were dreaming of the Paris of the Middle East. In the Venice of the North they were dreaming of the Venice of the West'