erasures - zero & not / a song of Me and Myself

...nu sidder jeg jo her og forsøger at lære hele den nyere kunsthistorie (dada, situationisme, minimalisme, land art, mail art, concept art, noveau realisme, FLUXUS, etcetera) på et par dage og det er godt nok lige i overkanten. det bedste jeg har fundet i dag er Yves Kleins blå, Joseph Kosuths tekst-værker, Dick Higgins forlag SOMETHING ELSE PRESS og en den HELT FANTASTISK publikation: 'anonymiteter' / kommunikationszoner' - et katalog til en udstilling i Lunds Konsthall - 1968 - med de herrer Paul Gernes, Stig Brøgger, Hans-Jørgen Nielsen, Per Kirkeby mfl. Kataloget er lavet som et LP-cover og er indeni fyldt med løsblade af digte & tryk, små pamfletter (bla. Stig Brøggers 'Brev til Lady Welby', som jeg har ledt som en gal efter!!!) og ALT MULIGT ANDET dejligt, og altså fundet i mine forældres støvede og overfyldte reoler, lidt stakkels klemt ind i mellem kæmpetykke, glinsende FLUXUS-kataloger og andre mere alvorlige foretagender. det er netop dén slags 'bøger' jeg altid drømmer om at få fingrene i - fyldt med sådanne nogle små, mobile værker, der simpelthen skriger på at forlade bogens rum og hænges op på min væg, sendes afsted med posten, ligge i min lomme etc. nå. men det med kosuth. 


det med kosuth er, at jeg simpelthen ikke har tålmodighed til Art & Language, men til gengæld er jeg vild hans meget fine, sådan lidt kækt selvberoende værk-sætninger, der simpelthen lyser op over hele skærmen hvis man billed-gogler 'kosuth':

men endnu bedre er hans gigantiske tekstinstallation 'zero and not' - en monumental udviskning eller annulering af Freud's tekst om de der berømte 'slips' (freudian slips):

Kosuths værk er sejt på så mange måder og jeg har så travlt med at skrive min eksamensopgave færdig. men altså: den her slags overstregning fungerer jo i virkeligheden som en understregning - vi vil meget hellere læse disse ord, der er gjort (næsten utydelige) og således bliver Freuds tekst selv til noget 'undertrykt' - de sorte overstregninger fungerer som (smukke) ar i teksten, symptomer at tyde, en mening at kortlægge og selve tekstens dechifrering bliver en slags arkitektonisk udfordring. jeg er hverken forfalden til psykoanalyse eller concept-art i den radikale kosuthske forståelse, men jeg syntes nok at 'zero and nothing' er et ret sejt værk, især taget i betragtning, at vi på BDP lige om lidt udstiller Sophia Le Fraga's store whitman-installation 'Song of Me and Myself (an erasure)':

...meget mere herom senere. det er netop dette: at udstille litteratur, som er 'min' sag for tiden. derfor er jeg nu heldigvis tvunget til endelig at bevæge mig ud over litteraturen og ind i den visuelle / konceptuelle  kunst. og forholde mig til: rumlighed. nærvær. krop. etc.


ps. det slår mig, at jeg her på bloggen faktisk slet ikke er kommet ind på BDP og alt det seje forlags-arbejde jeg laver der for tiden. det er synd og skam (især fordi det ser ud til, at folk rent faktisk læser den her blog...!!!) det må altså blive til sit helt eget blog-indlæg, men OK - på Broken Dimanche er vi pt. i færd med at kuratere mini udstillinger, der beskæftiger sig med spørgsmålet om at udstille litteratur og rumliggøre sprog. indtil videre har vi været så heldige at få lov til at udstille Martin John Callanan's facebook-værk: 'martin john callanan is okay' og Cia Rinnes 'friends and enemies' - begge ord-installationer, der på forskellig (og kritisk) vis henter det skrevne ord ind i et (faktisk) rum:

.. og det vil jeg altsammen helt vildt gerne sige alt muligt om, men det her er altså KUN en ps.'er / appetitvækker og alle de uskrevne eksamens-sider kalder og inden dagen er omme bliver jeg nødt til at forstå alle de smarte kunstteoretiske tekster om Robert Morris. pyh.