fredag den 10. juni 2011

'En dag brænder vi igennem til et tegnsystem baseret på konkret sansning. En anden måde at trække vejret på.'

Her til morgen har jeg læst Inger Christensens 'Brev i April' for at vaske nattens mareridt væk. Og fordi det er svært at stoppe med at læse digte når man nu først er gået i gang: Morten Søndergaards 'et skridt i den rigtige retning'.


Morten Søndergaard kan godt lide at gå. At gå i ørkenen og at gå i sproget. For tiden går han rundt i Sahara inde på Galleri Tom Christoffersen. Morten er vel noget af en mester når det kommer til at udstille det sprog, han selv vandrer rundt i og jeg kan lide hans vandreture i alle former:


En lastbil proppet med sprængstof kører igennem det tiltagende mørke. Ordenes bilbomber. Mennesker smadrer mod hinanden som flasker. Det må holde op. Nu hvor alting fryser til, er det af største vigtighed at holde ild i
sproget.
En dag brænder vi igennem til et tegnsystem
baseret på konkret sansning. En anden måde
at trække vejret på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar