'Et digt er et tilfælde som i så høj grad som muligt må klare sig uden ord, uden sproget'

'Hvordan opnår man den evige salighed? Ved at sige Dada. Hvordan bliver man berømt? Ved at sige dada. (...) Jeg læser vers som gør ikke mindre end at afstå fra sproget. Dada Johann Fuchsgang Goethe. Dada Stendahl. Dada Buddha. Dalai Lama, dada m'dada, dada m'dada, dada mhm'dada. Jeg vil ikke have ord som andre har opfundet. Alle ord har andre opfundet. Jeg vil drive mit eget uvæsen, jeg vil have vokaler og konsonanter som passer til det. (...) Nu kan man rigtig se, hvordan det artikulerede sprog opstår: Jeg lader helt enkelt lyden falde. Opdyrker ord, skuldre af ord, ben, arme, hænder af ord. Au, oi, u. Man skal ikke lade for mange ord komme op. Et digt er et tilfælde som i så høj grad som muligt må klare sig uden ord, uden sproget. (...) Ordet vil jeg have, dér hvor det hører op og dér, hvor det begynder. Hver ting har sit ord; og der er ordet selv blevet en ting.'

Hugo Ball, Dadamanifest